Vi vil gøre det endnu nemmere for dig at være bæredygtig i din hverdag. Vi udvikler bæredygtige engangsbind, som er bedre for vores miljø, klima og din krop. 

Konventionelle bind
I dag laves størstedelen af engangsbind af bomuld og plastik og under produktionen bruges kemikalier og store mængder vand. For at producere 1 kg bomuld kræves over 5000 liter vand og da bomuld kun kan gro i tropiske og subtropiske områder, tages vandet fra steder, som allerede er i begyndende vandmangel. Når bomuld skal transporteres til Europa er der lang transport. CO2-udslippet er derfor højere end hvis planten kunne dyrkes i Europæiske lande.

Ved dyrkning og produktion af bomuld bruges derudover pesticider og andre kemikalier. Fx bruges der chlorin til at blege bomuldsfibre – bl.a. det lag på bindet, som rører din hud.

MEWALIIs løsning
Vi bruger en anden plante end bomuld og vi fjerner plastik fra produktionen. Den plante som vi bruger til MEWALIIs produkter kan faktisk leve af regnvand. Under produktionen kræver den kun ⅕ liter vand sammenlignet med bomuld og vi minimere derfor vandforbruget markant.

Denne plante kan gro i mange forskellige vejrforhold og danske vejrforhold er en af dem. Planten kan gro i Danmark og mange andre steder i Europa. Den kan også gro i mange andre verdensdele, men først vil vi fokusere på Europa, hvor vi både vil dyrke og producere engangsbind. På den måde kan vi være med til at minimere CO2-udslippet. 

Endnu en god egenskab for denne plante er, at den kan klare sig selv på marken. Den kræver ingen pesticider eller andre skadelige kemikalier under dyrkning eller produktion.

Skal vi så begynde at gå med grønne bind?
Nej, bare rolig. MEWALIIs bind kommer til at have samme farve og funktion, som vi kender bindene i dag. Vi vil lave alt fra tynde g-streng bind til superabsorberende natbind med vinger. En af de gode forskelle er at den plante, som vi bruger, har en bedre absorberingsevne end bomuld. 

Abonnement
Det skal være nemt at være bæredygtig. Vi vil gøre det nemt ved at sælge MEWALIIs produkter på abonnement. Vi laver et pick’n mix koncept, hvor du kan bestille det præcise antal, præcise typer, størrelser og leveringsdato for dine bæredygtige engangsbind.

Vores mål er, at du kan købe vores produkter online i sommeren 2021. Vi glæder os rigtig meget til at sende produkter til din dør.